Ordliste

Gratis demo

Projektøkonomisk ordliste

TimeLog Project dækker processer indenfor økonomisk projektstyring. Ordlisten forklarer termer og begreber der benyttes i TimeLog Project.

Mangler du en beskrivelse?

Milepæl

Milepæle er et projektstyringsværktøj, der kan benyttes til flere formål, alt efter industri.

På lange projekter, kan der med fordel indsættes milepæle for afslutning af en eller flere faser. Milepælen kan markere en afleveringsforretning i form af en rapport eller færdigt delarbejde til godkendelse. Milepæle kan også benyttes som evalueringspunkter, hvor det fortsatte forløb af projektet afgøres.

Oftest kræver afslutningen af en milepæl en formel levering eller godkendelse såsom en kundeaccept, igangsættelse af et delresultat, godkendelse af styregruppe eller bestyrelse.

Milepæle er et vigtigt styringsredskab i projektstyring, fordi de synliggør om et projekt holder sin tidsplan eller om et projekt skrider.

Milepæle i TimeLog Project

En oversigt over milepæle for den enkelte medarbejder kan ses i Projektadminiatration (F8) under Rapporter – Projekter og oversigter. Milepæle kan visualiseres med Gantt-visning fra projektoversigten tilhørende det enkelte projekt, eller fra Gantt-kort rapporten som findes i Projektadminiatration (F8) under Rapporter – Projekter og oversigter. Milepæle tilhørende det enkelte projekt tilføjes i projektoversigten under fanen MILEPÆLE.

Visning af milepæle aktiveres eller deaktiveres i Systemadministrationen (F10) under Projekter og Opsætning.

TimeLog er Microsoft® Gold Certified Partner.