TimeLogs værdier

Gratis demo

Vi ønsker, at alle, der er i kontakt med os, har et klart billede af, hvad vi står for, hvad vi bygger vores handlinger på, og hvordan vi håndterer udfordringer og skaber relationer.

Vi er stadig en ung virksomhed af sind, og med en voksende kontaktflade i form af nye medarbejdere, kunder og brugere har vi brug for et fælles udgangspunkt i vores samarbejde.

Vores værdier beskriver derfor essensen af TimeLogs holdninger, visioner og mål, og de hjælper os til at udvikle os i samme retning.

Vores værdier er det, vi i TimeLog står for og arbejder mod.

Ikon for 'Vi tror på det gode argument'

Vi tror på det gode argument

I TimeLog er det – og skal det være – det gode argument der vinder.

Vores forretningsfilosofi er opbygget omkring troen på den gode ide, og vi ønsker at dette skal gennemsyre vores hverdag – i forholdet til hinanden og i forholdet til vores kunder og brugere.

Vi søger derfor altid en stærk 1-til-1 dialog med vores kunder og tror på værdien af en flad organisation, hvor den interne lydhørhed giver alle mulighed for at komme med forslag og afprøve ideer.

Ikon for 'Vi er innovative'

Vi er innovative

Vi ønsker at vores kunder skal opleve TimeLog som en anderledes tænkende leverandør – der til stadighed søger at udvikle nye måder at arbejde med tidsregistrering og ERP-systemer på.

Derfor er det vigtigt, at vi altid er på forkant med de seneste tendenser og med den nyeste teknologi.

Vi arbejder på at nedbryde traditionelle salgs- og serviceprincipper gennem brug af internettets muligheder som salgs- og serviceplatform.

Vi plejer det innovative miljø og har tålmodighed til at investere tid og ressourcer i nytænkning.

Ikon for 'Vi tager ansvar'

Vi tager ansvar

Vi ønsker at være kendt som en virksomhed, der handler ansvarligt i alle forretningsmæssige forhold.

Vores produkt er ofte vores kunders mest forretningskritiske system. Vi vil leve op til dette ansvar ved at levere software og ydelser af meget høj kvalitet og sikkerhed.

Det betyder, at kundens forretningsmæssige udfordringer også er vores udfordringer.

Udfordringerne er en del af dagligdagen hos os, og vi forventer derfor en høj grad af ansvarlighed af hinanden.

Ikon for 'Vi er fokuserede'

Vi er fokuserede

Udvikling af standardprodukter er – og skal være – TimeLogs kernekompetence.

Vi tror på, at standardudvikling til en klart defineret niche kan levere den største værdi til vores kunder. For at styrke dette fokus har vi allerede fra starten arbejdet på det globale marked.

Fravalg er i den forbindelse en nødvendighed, vi mener, tjener vores kunder bedst. Vi vil derfor altid være et produkthus, og det valg er helligt for os.

Ikon for 'Vi tror på dedikation'

Vi tror på dedikation

I TimeLog tror vi på, at værdiskabelse opnås gennem dedikation.

Vi brænder for at løse problemer indenfor vores nicheområde, og kvaliteten af vores software og services skal måles i den værdi, vi skaber for vores kunder.

Gennem en personlig og faglig interesse for de forretningsprocesser, vores produkter understøtter, og for de tekniske løsninger, vi anvender, skaber vi værdi for vores kunder.

Ikon for 'Vi dyrker lønsomhed'

Vi dyrker lønsomhed

Lønsomhed er et gennemgående træk ved TimeLogs forretning og vore kunders anvendelse af vores software og services.

Vores kunder skal mærke, at vores software gør en stor forskel – men til en meget lille omkostning – både økonomisk og tidsmæssigt.

Vores brugere skal opleve, at TimeLogs produkter gør deres hverdag lettere, og at de personligt får et udbytte af at anvende systemerne.

Vores medarbejdere skal føle, at TimeLog både på kort og lang sigt er en givende arbejdsplads. Vi lægger derfor vægt på efteruddannelse, ansvar, og at vores medarbejdere får styrket deres individuelle kompetencer.

Følg med på TimeBlog

Klimavenlig IT

Klimavenlig

TimeLog har i de forløbne år igangsat forskellige tiltag for at mindske vores CO2-forbrug.

Som så mange andre virksomheder anvender TimeLog et sæt værdier som ledelsesværktøj og til at kommunikere vores profil. I 2008 tilføjede vi værdien "Miljøvenlig" til dette værdisæt.

Værdien er lidt skæv i forhold til de andre værdier vi arbejder med, men vi mener at også IT-branchen har et vigtigt ansvar for, at vi ikke sender en stor klimaregning videre til kommende generationer. Alt medtaget, så står IT-branchen idag for omkring 2% af det samlede CO2-forbrug hvilket er det samme som luftfartsindustrien.

Derfor har TimeLog A/S igangsat en række initiativer for at mindske vores energiforbrug - og vi tænkte, at ved at skrive om dem her kunne de måske inspirere andre virksomheder til at gøre det samme eller vi kunne få input til hvordan vi kan gøre mere.

Læs mere om klimavenlig IT her

Kort om IBIS

Ibis IBIS

IBIS mener, at vejen til udvikling og udryddelsen af fattigdom går gennem uddannelse. Derfor arbejder vi for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Vi vil give alle børn, kvinder og mænd lige adgang til uddannelse. Vi støtter folkelige organisationer i deres arbejde med at varetage menneskers rettigheder, og vi arbejder for at fremme demokratiske forhold i samfund.

Uddannelse er en menneskeret. Vi støtter derfor IBIS arbejde for en mere retfærdig verden.

Besøg IBIS’ hjemmeside