Webbureauer er ofte relativt unge virksomheder, der stadig arbejder på at få styr på processerne og forretningen. TimeLog Project samler det professionelle overblik, der er så vigtigt for en sund og profitabel forretning.
Fagligt orienterede medarbejdere som grafikere, webdesignere, udviklere eller programmører er sjældent begejstrede for at registrere deres tidsforbrug. Men som regel er de også bevidste om, at det er deres timer, som virksomheden lever af.
TimeLog Project er for disse medarbejdere omdrejningspunkt i en effektiv ugeseddel, der kombinerer tidsbudgetter, tidsregistrering og opgavelister. Herved kan medarbejderen registrere sit tidsforbrug på to minutter – og får samtidig et overblik over egne opgaver, budgetter og deadlines.
I webbureauet er der ofte flere projektledere, som hver holder mange bolde i luften. Med TimeLog Project får projektlederne et redskab, hvor de lynhurtigt kan oprette et projekt, tildele timer til de medarbejdere, der skal løse opgaven – og følge tidsforbruget løbende.
Det gør det lettere at uddelegere ansvaret til projektlederne – og lettere for projektlederne at reagere tidligt og bedre på budgetoverskridelser eller leveringer, der skrider i forhold til tidsplanen.
I TimeLog Project går der en lige linie fra tidsregistrering over fakturering til analyse. TimeLog Projects faktureringsmodul knytter tidsregistreringer, udlæg og rejser til en faktura og en specifikation af posterne på fakturaen.
Herefter kan fakturaen justeres i forhold til, hvad kunden skal faktureres for – og denne justering slår tilbage på de rapporter, der viser projektets eller medarbejderens dækningsgrad og effektivitet.
Det bliver meget tydeligt at se, hvad kunden burde faktureres i forhold til den faktiske fakturering.
TimeLog Help Desk er en udvidelse til TimeLog Project, som bruges til at registrere alle de 10 minutters telefonopkald, og de justeringer af billedfiler, som kunden bare lige skal have ordnet. Samtidig sikrer TimeLog Help Desk, at alle sager får tildelt en ansvarlig og at ingen glemmes.
Flere webbureauer, der har taget TimeLog Help Desk i brug har mangedoblet deres indtjening på support. Fordelen ved TimeLog Help Desk er, at al historik gemmes, og ikke mindst at timeforbruget dokumenteres præcist. Support kan håndteres efter en fast timesats, som klippekort eller abonnement.