Hvordan tidsregistrering anvendes som strategisk styringsværktøj

Tidsregistrering som strategisk-styringsværktøj

Guldkornene findes i jeres tidsregistrering

Tid er penge uagtet, om I fakturerer jeres timer eller ej. Tiden er jeres vigtigste ressource til at nå jeres strategiske mål. Så udnyt den rigtigt!

Måske er I lige gået i gang med at tidsregistrere, eller I er allerede garvede inden for tidsregistreringens verden. Nogle afdelinger hænger måske lidt i bremsen med at få registreret deres tid, men alt i alt er I i gang med den investering, I har valgt at tage ved at tidsregistrere. Og hvad så nu - udnytter I den unikke mulighed for at få det komplette billede af, hvordan I investerer jeres tid? I skal begynde at bruge jeres tidsregistrering som et strategisk styringsværktøj for at udvikle både forretningen og medarbejdere. I får den helt præcise temperatur på jeres virksomhed foræret via jeres tidsregistreringsdata - så husk at udnytte dem.

Find de vise sten

Når I i virksomheden sørger for at få målt al jeres tid (både intern og ekstern tid), får I indblik i, hvor meget I investerer i fx produktudvikling, intern administration, salgsaktiviteter, marketing og andre områder, hvor jeres indtægt ikke er direkte relateret til tidsforbruget. Det giver ledelsen et faktabaseret ståsted, når der skal træffes vigtige beslutninger omkring hvilken vej I skal gå for at nå jeres mål.

Ved at have et strategisk fokus på, hvad I får af data fra jeres tidsregistrering, kan I hurtigt se, hvor jeres ”pains” og udviklingsmuligheder er. Har I for tredje år i træk ikke haft tid til at udvikle på en ny, vigtig strategi? Hvad har I så brugt tiden på i stedet? Kommer I aldrig ud over rampen med nye tiltag - så kan I finde svarene på hvorfor i jeres tidsregistreringsdata – måske I skal ændre processer eller fokus for, at få tid til det, der virkelig kan flytte jeres forretning?

Et strategisk værktøj der gavner væksten

Mange virksomheder starter med at tidsregistrere for at kunne fakturere kunderne. Ved også at få overblik over jeres interne tid, kan I afsætte den rette mængde tid til fx drift vs. forretningsudvikling. Tidsregistrering vil på den måde knytte flere niveauer i organisationen sammen og skabe overblik over hele forretningen – og ikke kun den fakturérbare del. Er du interesseret i at læse mere om, hvordan I kan udnytte den investering, I overvejer eller allerede har taget, så download vores whitepaper, hvor vi giver gode råd til at komme nemt i gang, samt giver eksempler på, hvordan vi selv anvender tidsregistrering som strategisk styringsværktøj i TimeLog. Det er aldrig for sent at komme i gang - det kan kun løfte jeres forretning og give jer sandheden om jeres prioriteringer, så I kan tage styringen over jeres tid.

 

Se hvad vi kan gøre for dig!

Præsentation af TimeLog

Få en 20 minutters online walk-through foran din skærm.

Online præsentation af TimeLog