Små tips der generelt kan bruges alle steder i systemet

Små tips der generelt kan bruges alle steder i systemet

Disse små tips kan være med til at forenkle dine arbejdsgange og hjælpe dig til at blive mere effektiv.

  1. Du kan altid højreklikke og åbne dit interface i en ny fane. Det bestemmes af den browser du bruger. Så kan du ændre oplysninger ét sted uden at forlade den side du står på
  2. Lynet, som findes på flere sider i TimeLog Project, indeholder funktioner, der er relevante for den side du står på i produktet. Står du fx på et projekt, kan du via lynet bl.a. kopiere projektet og oprette en ny faktura
  3. Når du angiver datoer i TimeLog Project behøver du ikke indtaste hele datoen og bruge bindestreger. Skal du bruge en dato i indeværende år, kan du nøjes med at skrive fx 1212 og så formateres det automatisk 12-12-2015. Skal du bruge en dato i det efterfølgende år, kan du skrive årstallet på også, fx bliver 100116 til 10-01-2016
  4. F12 fungerer som genvej til kommentarfeltet, når du står på din ugeseddel og indtaster timer. Trykker du én gang kommer du automatisk ned i kommentarfeltet, og når du trykker igen, kommer du op til tidsfeltet igen
  5. Du kan på hver side i systemet oprette en personlig tastaturgenvej ved at klikke på tandhjulene og derefter på fanen Sideindstillinger. Det er en forudsætning, at der ikke bruges nogle af de genveje, som i forvejen bruges som standard. Dette kan især lette arbejdet i forbindelse med rapportering og søgning af medarbejdere

Maiken Blok

Maiken Blok
Maiken Blok
Customer support and Language localisation