Projektstyring og tidsregistrering med Navision og Axapta

Tidsregistrering, Navision og Axapta – det bedste fra to verdener

TimeLog lancerer en ny integration til Microsoft Dynamics NAV og AX, som ikke kun synkroniserer kunde- og fakturadata – men også minimerer udgiften til dyre licenser.

Navision og Axapta er populære økonomistyringssystemer – og med god grund. Med en imponerende fleksibilitet, en lang række tilkøbsmoduler og omfattende styrings - og rapporteringsfunktioner er der ikke noget at sige til, at systemerne hører til de mest benyttede af slagsen herhjemme. Men når man kombinerer TimeLogs effektive værktøjer til projektstyring og tidsregistrering med den gode og stærke økonomistyring, er der næsten ingen grænser for den synergi og arbejdsglæde, der kan opnås i hele virksomheden og ikke kun i økonomiafdelingen.

En systemisk symfoni

Den store forskel mellem TimeLog Project og økonomisystemerne ligger i opbygningen – mens økonomisystemerne er kontobaseret, er TimeLog Project opgaveorienteret, og det betyder, at flere projektledere befinder sig godt i TimeLog Project, mens økonomiafdelingen savner deres bogføringsmæssige struktur og overblik, som de får i økonomisystemet. Når TimeLog Project og Navision/Axapta bliver bundet sammen i en integration som denne får begge parter deres behov opfyldt samt de bedste arbejdsbetingelser.

Tovejs synkronisering af kunder og kontaktpersoner

Så snart en ændring foretages på en kunde eller kontaktperson i enten Navison/Axapta eller TimeLog Project, vil den blive registreret og opdateret i det andet system – og vice versa. Efter integrationen er aktiveret, kan I selv bestemme, hvordan og hvornår I ønsker at synkronisere data og kan med andre ord styre, i hvilket system grunddata administreres. 

Import af udlæg og udgifter

Har I afleveret kvitteringer for udlæg i økonomiafdelingen, som hører til et projekt, kan I uden problemer hente disse oplysninger ind i TimeLog Project, så de kan tilknyttes projektet. Dette gør det meget nemt for projektledere at håndtere og senere fakturere præcist og uden forsinkelser, når alle udgifter er klar på projektet. På den måde håndterer projektlederen nemt hele projektet fra tidsregistreringer, budgettering og fakturering – og økonomiafdelingen får tid til de vigtige opgaver, fordi alle relevante data flyder frit mellem de to systemer.

Nem opsætning - minimer konsulentudgifterne

Integrationen mellem TimeLog Project og Navision/Axapta startes med et lille stykke software, der installeres på jeres server, som herefter sikrer, at der kan etableres forbindelse til systemet direkte fra TimeLog Project. Herfra vælger I, hvilket system der er ”datamaster”, og hvor tit I ønsker data skal synkroniseres. På meget kort tid har I installeret en løsning, der sparer jer for dyre licenser, som ellers ville koste jer mange penge uden ret meget udbytte.

For at komme i gang med integrationen, skal I kontakte TimeLog direkte på telefon 70 200 645 eller på service@timelog.dk

Error

Interesseret?

Kontakt os for priser og hør hvordan I hurtigt kommer igang med den nye integration.
  Tidsregistrering i Excel