TimeLogs hosting leverandør Netgroup er netop blevet certificeret BFIH

TimeLogs hosting leverandør får sikkerhedscertificering af BFIH

TimeLogs hosting leverandør, Netgroup A/S, blev for nyligt certificeret af Brancheforeningen for it-hosting virksomheder i Danmark, i daglig tale BFIH.

BFIH er en forening specielt for it-hosting virksomheder, der skal gøre det nemt for danske virksomheder at vælge kvalitetshosting. Derfor har BFIH udarbejdet en certificeringsordning med et tilhørende kvalitetsmærke – lidt á la e-mærket for forbrugere der handler på nettet – der kan hjælpe virksomheder med at garantere en sikker og pålidelig it-hosting af deres data. Ordningen baserer sig på ISAE 3202, der er en certificering for internet og service virksomheder. Ordningen betyder, at virksomheder certificeret af BFIH skal leve op til en lang række kvalitetskrav samtidig med, at de løbende skal kunne dokumentere resultatet af dette arbejde på en lang række punkter over for en ekstern kontrolenhed.

Blandt kvalitetskravene er blandt andet dokumentationen af processer samt en sikker og professionel SLA (Service Level Agreement), der sikrer kunden, at de aftaler, der indgås, også bliver overholdt. 

Høj datasikkerhed for dig som kunde

Da TimeLog skiftede hosting leverandør i efteråret 2012, var det fordi vi ønskede et 100% virtuelt server set-up, som gav os råderum over dedikerede ressourcer (RAM, CPU og diskplads), hvilket gør, at vi hele tiden har kapacitet til at køre TimeLog Project optimalt. For os som virksomhed betyder certificeringen af vores leverandør, at vi – og dermed vores kunder – bl.a. er sikret en særdeles stabil oppetid på vores servere, en høj grad af sikkerhed og bl.a. døgnovervågning af serverparken.  Du kan læse mere om Netgroups produkter her.

Vil du vide mere om TimeLogs hosting-løsning? Så læs mere på vores side om datasikkerhed

Martin Raaskov Madsen

Martin Raaskov Madsen