Juster helligdagskalenderen og lønkoder i TimeLog Project

Importer helligdagskalenderen i TimeLog Project

Nu nærmer julen sig, og det er på tide at opdatere jeres kalender i TimeLog Project. Ellers vil alle helligdage stå som normale arbejdsdage fra 1. januar.

Fordi 1. januar i 2013 er en almindelig ugedag mærkes dette med det samme på flexkontoen, da medarbejderne kommer i minus fra første dag tilbage på arbejde. I TimeLog Project har vi netop lavet muligheden for at importere de mest gængse kalendere under Systemadministrationen > Normtid og helligdage > Helligdagskalender:

New Picture

Under helligdagskalenderen kan man herefter importere en ny helligdagskalender:

New Picture 1

Når kalenderen importeres, tages der udgangspunkt i systemets standardsprog – og dermed land:

New Picture 2

Ud for hver helligdag er det muligt både at slette helligdage og registrere, hvor mange timer dagen skal gælde for. Desuden er det muligt at lave særlige mærkedage og tilføje dem til systemets standardkalender. Det er også muligt at angive timer. Så hvis I fx holder fri den 1. maj, kan I tilføje denne fridag meget nemt:

New Picture 3

Herefter vil den nye helligdag lægge sig pænt mellem de øvrige helligdage – og samtidig er det muligt at slette allerede etablerede helligdage som fx Grundlovsdag og så videre fra den importerede kalender.

Husk også at justere lønkoderne

Ved samme lejlighed som I importerer ny helligdagskalender for det kommende år, bør I også huske lønkoderne. Lønkoder kan være sygdom, flex, orlov osv. Fx er der ingen grund til at tælle sygdomstimer for hele ansættelsesperioden – dette kan i stedet gøres med et årligt tal, der ved årsskifte så efterjusteres. 

New Picture 4

Ferie og flex bør dog holdes fri af nulstillingen, da disse typisk justeres løbende eller til 1. maj.

For at justere lønkoderne skal du gå ind i Ledelsesrapporter > Personaleadministration > administration af flex/ferie/fravær og vælge, hvilke parametre der skal rettes til:

New Picture 5

Nulstil fx sygdom eller lav efter årsskiftet en årlig mængde timer, som medarbejderen herefter kan trække på. Det giver en god mulighed for fx at holde øje med, hvordan medarbejderens sygdomsforbrug udvikler sig. Hvis der i ansættelseskontrakter er opstillet krav til maksimum antal sygedage, er denne funktion en glimrende måde at holde øje med fx overskridelser af denne grænse.

New Picture 6

Kig også på de øvrige lønkoder og se, hvilke der med fordel kan justeres – fx er orlov, barsel, lægebesøg eller saldoen for barns 1. sygedag typiske områder, der har glæde af en årlig gennemgang og justering.

Pernille Wilken Gaustad

Pernille Wilken Gaustad