Foredrag i IvokseVÆRK den 15. november 2012

Er du iværksætter?

Den 15. november holder iværksætternetværket IvokseVÆRK kick-off for alle iværksættere, der gerne vil have input og praktiske redskaber til at sætte fut i forretningen. Fra TimeLog deltager marketingchef Sascha Skydsgaard med input om forretningsudvikling og markedsføring.

Som iværksætter er der meget at holde styr på - ikke blot når det gælder kunderne, administration og håndtering af de daglige udfordringer. Også strategi, markedsføring og salgsplaner skal være toptunet for at kunne få bankens og kundernes opmærksomhed.

Den 15. november starter et nyt netværk op, hvor iværksættere kan benytte sig af lejligheden for masser af sparring, gode råd og ideer til at komme godt fra start som nystartet virksomhed. Her vil også Sascha Skydsgaard fra TimeLog bidrage med gode råd til deltagerne om forretningsudvikling og markedsføring i en lille virksomhed.  

TimeLog: Fra iværksætter til rigtig it-virksomhed

For 10 år siden var TimeLog selv en lille iværksættervirksomhed i it-branchen. Selvom vi i dag er vokset til 28 ansatte, har vejen dertil krævet en hel bøtte knofedt, stædighed og masser af hårdt arbejde. 

Sascha Skydsgaard vil i sit foredrag blandt andet tage udgangspunkt i, hvordan man bygger en effektiv salgs- og markedsføringsstrategi op, samt hvordan man måler resultaterne og værdien af det man gør. Erfaringerne har hun hentet som salgs- og marketingmedarbejder gennem 5 år i TimeLog, hvor hun var primus motor på at sætte salgs- og markedsføringsafdelingen i system. 

Det er vores erfaring, at mange iværksættere kan styrke både forretning og overskudsgrad, hvis de er bevidste om at styre tid og ressourcer effektivt, udtaler Sascha Skydsgaard. I TimeLog har vi hver dag kontakt med nystartede virksomheder, der vil vide, præcis hvad de får ud af at købe et professionelt tids- og forretningssystem frem for at bruge fx Excel. Her kan TimeLog drage nytte af sine egne erfaringer og mange iværksættere bliver med tiden glade for de indsigter og analyser de ellers normalt ikke ville have adgang til med Excel. Ved at starte med et system som TimeLog Project fra starten af, så er man sikret, at man ikke går glip af fakturerbare timer i en tid, hvor alle sten vendes for at få økonomien til at hænge sammen.

Vil du vide mere?

IvokseVÆRK er et nystartet netværk, som mødes hveranden torsdag sammen med virksomheden Favola, der er drivkraften bag netværket. Et forløb i netværket varer 7 måneder og koster 5.500 kr.

Kick-off (med bl.a. Sascha Skydsgaard) vil starte op den 15. november kl. 09:00 på Restaurant le Bøf i Bagsværd. 

Anette Bangsfelt

Anette Bangsfelt