Brug tidsregistrering som gulerod og få gladere medarbejdere

Rettidig tidsregistrering som gulerod og performancedriver

Brug rapporterne i TimeLog Project som intern motivationsdriver og øg virksomhedens samlede faktureringsgrad.

I mange amerikanske virksomheder har man hørt om ordninger som "Månedens medarbejder" eller ugens udgave af samme. Ofte fik medarbejderen adgang til nogle helt særlige privilegier i tiden efter udmærkelsen. Eksemplerne har givet anledning til mange underholdende historier - og helt sikkert også en del af de hårrejsende slags fra de tiloversblevne medarbejdere, der havde arbejdet mindst lige så hårdt som deres kollega for at optjene privilegierne.

Den skandinaviske model

I moderne skandinaviske virksomheder er denne slags medarbejderordninger oftest eksekveret i intenst konkurrerende miljøer, hvis lønordninger også typisk er mere eller mindre 100 % resultat- eller provisionsbaserede. Mange sælgere bliver i dag lønnet med en grundløn, der herefter kan øges med diverse bonus- og provisionsordninger. Det er TimeLogs opfattelse, at motivation af medarbejdere skal ske på en både saglig og respektfuld måde med realistiske mål for den enkelte. Dette er også afgørende for den måde, vi lønner vores egne medarbejdere internt.

Tidsregistrering som gulerod

I mange konsulenthuse er der i disse år et stort fokus på faktureringsgrad og kundetimer. Krisen har ført mange lukninger og konkurser med sig, og dette har strammet kravet om effektivitet hos mange virksomheder. Med den rette tilgang kan man dog hæve medarbejdernes interesse for at tidsregistrere ved at bruge tidsregistreringen som gulerod. Hvordan kan det være?
TimeLog Projects rapport "Præcision i tidsregistrering" kan bruges på både medarbejder-, afdelings- og virksomhedsniveau og vise, hvem, der er bedst til at registrere tid. Dette kan bruges på mange måder og på mange niveauer i virksomheden og danne basis for fx interne konkurrencer blandt medarbejderne.

En sladrehank, der kan øge motivation og indsats

Rapporten "Præcision i tidsregistrering" viser hvor lang tid, der er gået mellem udførelsen af arbejdet og tidsregistreringen for den enkelte medarbejder. Er der medarbejdere, der konsekvent registrerer tid for sent? Så kan en fælles konkurrence mod andre afdelinger måske være det, der får denne gruppe i gang - upåagtet at det også påvirker deres egen performance positivt. Den kollektive bevidsthed om tidsregistreringen bliver forbedret, hvis guleroden ikke kun går til medarbejderen selv - men hele afdelingen eller virksomheden som et samlet hele. Hvem ville ikke gerne vinde sjove oplevelser til afdelingen eller fælles teambuildingdag?

Få alle med og påvirk balancen positivt

Vi ønsker alle skal have succes. Med TimeLog Projects rapporter kan I sort på hvidt se, hvad der skal til. Hvis tidsregistreringen bliver gjort til tiden - og i bedste fald under opgaven - bliver efterfølgende opgaver som fx fakturering også mere præcis. En medarbejders tidsregistrering kan med andre ord påvirke ikke kun sin egen statistik - men også virksomhedens performance. Med et ledelsesmæssigt fokus på vigtigheden af rettidig tidsregistrering, kan hele virksomheden påvirke den samlede performance, såvel som den afdelingsmæssige, interne succes. 

Anette Bangsfelt

Anette Bangsfelt