TimeLog Project 5.2 release

Ny Release - TimeLog Project 5.2

Endnu en ny version af TimeLog Project har set dagens lys.

Det er en mindre release, som tager udgangspunkt i forbedringer frem for helt nye features.

Ud over de listede forbedringer har vi arbejdet med performance, så v5.2 skulle være hurtigere end tidligere versioner. Det er et område, vi prioriterer højt, og vi vil derfor løbende arbejde på at forbedre hastigheden fremover.

Nye tiltag i TimeLog Project 5.2

TimeLog Tracker:
Vi har justeret på designet i TimeLog Tracker, så opgavelisten er blevet mere kompakt og overskuelig og knapperne har fået et mere strømlinet design.

Vi vil snart begynde at arbejde på at tilføre supportsager og fravær i TimeLog Tracker, således at al tidsregistrering vil kunne foretages i TimeLog Tracker.

Ny rapport - Dækningsanalyse:
Vi har lavet en ny rapport Dækningsanalyse, som kan findes i sektionen "Analyserapporter" under "ledelsesrapporter". Rapporten gør det muligt at analysere dækningsbidrag og dækningsgrad på tværs af kunder, projekter og medarbejdere. Det er desuden også muligt at vælge mellem dækningsberegning for både registreret, estimeret og indtægtsført værdi.

Rapporten medtager i modsætning til den eksisterende dækningsbidragsrapport også udgifter fra udlæg og rejser med i dækningsanalysen.

Den gamle dækningbidragsrapport udgår, men vil være aktiv, indtil man selv slår rapporten fra i system administration - opsætning af menuer og rapporter - ledelsesrapporter. Det er også her, at du kan slå Dækningsanalyse-rapporten til.

EAN på kontaktpersoner: 
Nu er det muligt at tilknytte et EAN nr. på kontaktpersoner. Herved kan man fakturere forskellige afdelinger med forskellige EAN nr. hos offentlige kunder ved at benytte kontaktpersonens adresse som fakturaadresse.

Fakturerbar/ikke fakturerbar fra debitorlisten:

I debitorliste - faktura kan du med det samme vælge, om dine poster er fakturerbare eller ej. Når du klikker for at se alle dine poster i en pop-up, er der nu tilføjet en markering, så posterne kan gøres "ikke fakturerbare" uden, at du skal lave selve fakturaen først.

Fakturerbar/ikke fakturerbar på supportaftaler:
I forbindelse med v5.0 forsvandt muligheden for at gøre supportaftaler i TimeLog Help Desk, "ikke fakturerbare". Vi har med v5.2 genindført denne feature.

Startdato til Help Desk Extranet sager:
Har dine kunder adgang til at se deres supportsager i TimeLog Extranet, er det nu muligt, at du kan vælge en skærringsdato for, hvornår kunderne må se supportsager. Dato indsættes i opsætning af TimeLog Help Desk, som åbnes fra systemadministrationen.

MS Project import:
MS Project importen har undergået små justeringer, som øger brugervenligheden.

64-bit version:
Det er nu muligt for installerede kunder at køre TimeLog Project på en 64-bit web-server.

Thomas Gudmandsen

Thomas Gudmandsen