IT virksomheden Eigo har vokseværk
http://www.timelog.com/da/derfor/eigo/
Eigo
It-konsulentvirksomhed
Danmark

It-konsulent med vokseværk

Overblik over tidsforbruget, solid rapportering og kompetent rådgivning. Alle tre ting var afgørende for, at iværksætteren Mark Tandrup fra Eigo valgte TimeLog.

I løbet af få måneder gik Mark Tandrup fra enmandsvirksomheden Eigo fra en stilling som lønmodtager til iværksætter inden for drift, support og implementering af it for flere forskellige virksomheder.

Skiftet kom, da Mark via sin onkel skulle hjælpe med at sætte en serverløsning op for en større virksomhed – og pludselig fik han travlt med at nå det til deadline, da onklen sprang fra: ”Jeg havde hjulpet flere på fritidsbasis med it. Jeg troede aldrig selv, at jeg skulle være selvstændig”, griner Mark, da vi fanger ham på telefonen en varm sommerdag i juli.

Fra post-it’s og Excel til professionel tidsregistrering

”I dag har jeg mange mindre og små virksomheder som kunder”, udtaler Mark. ”Hvis min virksomhed skal løbe rundt, er jeg nødt til at have styr på, hvor mange timer jeg bruger, og derfor kan fakturere. Ofte ender det med, at mine timer bliver skrevet ned på post-it’s for derefter at blive overført til Excel. Det er svært at finde ud af, hvordan det præcis går med virksomhedens økonomi, og i disse tider bliver jeg NØDT til at have overblik og vide, hvad jeg bruger min tid på, det er både mine kunder og jeg selv bedst tjent med”, forklarer Mark. ”Jeg kan se, at fastprisprojekter er en god forretning. Men med TimeLog kan jeg se lige præcis, hvor god en forretning det er”.

Virtuelt server-setup afgørende for datasikkerhed

Den første gang Mark stødte på TimeLog var via e-conomic’s hjemmeside, fordi han overvejede at gøre e-conomic til sit økonomisystem. ”Det passede perfekt, at TimeLog har en gratis integration til e-conomic. Men som it-fagmand kunne jeg ikke være for tryg, når det gælder datasikkerhed. Derfor var det også helt klart detvirtuelle server-setup, der er sat op, samt størrelsen på selve virksomheden, der gav mig ro i maven. TimeLog er en solid virksomhed, der i mine øjne gør alt, hvad de kan for at sikre data, og dét gør mig tryg”, understreger Mark.

Ærlighed giver integritet

”Selvom I ikke kan alt, så er I (TimeLog, red.) ærlige omkring de steder i systemet, hvor der er en work-around. Konsulenten Gilli Haraldsen tog nemlig udgangspunkt i, hvad der var bedst for min virksomhed frem for at forsøge at sælge mig noget, jeg ikke ville blive tilfreds med. Jeg blev blandt andet rådgivet til også at kigge på en anden software, som bedre kunne løse det særlige behov, jeg havde på et specifikt område. Ikke fordi den funktion der lå i TimeLog ikke var god – den anden løsning passede bare bedre til mine processer, og dette kan være svært at gennemskue, når man endnu ikke kender alle funktioner i systemet. I var meget ærlige omkring produktets rammer, hvorfor jeg har fuld tillid til jer i fremtiden, fordi jeg ved, jeg kan stole på det, I siger”, understreger Mark med en vis alvor i stemmen.

Implementering til enkeltmandsvirksomheder? Hvorfor ikke?

Mark valgte med det samme at købe en 4 timers workshop til at supplere investeringen i TimeLog. ”Hvis jeg skal have noget ud af systemet, så kan jeg lige så godt gøre det ordentligt”, udtaler han med en uafviselig logik. ”Jeg vil gerne have mest ud af min tid, og der er så mange funktioner i TimeLog, at jeg lige så godt kunne købe mig til lidt starthjælp. Det er dumt at købe et system, man ikke får fuld værdi ud af”, udtaler Mark, og dét kan vi i TimeLog kun give ham ret i.

Selvom workshoppen har skabt flere spørgsmål, end da han begyndte, er Mark overbevist om, at det er en god ting. ”Pludselig skal jeg til at gennemtænke alle mine processer og arbejdsmetoder. Det er en stor mundfuld, fordi man bliver virkelig udfordret af konsulenten, men når det er overstået, har jeg en toptunet forretning, der stille og roligt kan udvide sine aktiviteter til der, hvor de giver mest mening, og jeg tjener flest penge”, afslutter han fornøjet.

God dokumentation, der kan hjælpe på vej

”Når man vælger et system som TimeLog, så ER det en stor mundfuld”, griner Mark. ”Men der findes utrolig meget information, så man allerede fra start af er godt udstyret med materialer, der kan hjælpe en på vej i processen. Samtidig giver det ro i maven, at jeg som Business-kunde kan ringe op og blive taget hånd om af et menneske, der kan hjælpe med de problemer, jeg måtte have. Det var der ikke ret mange systemer, der tilbød”, fortæller den kompetente jyde. ”Samtidig har jeg med de mange brugervejledninger osv. mulighed for selv at blive bedre til at bruge systemet – og det er godt nok til mig. At jeg så har en ekstra livline i form af support, det er jo bare ekstra sikkerhed”, smiler han. 

Jeg kan se, at fastprisprojekter er en god forretning. Men med TimeLog kan jeg se lige præcis, hvor god en forretning det er
Mark Tandrup
CEO, Eigo

Præsentation af TimeLog

Få en 20 minutters online walk-through foran din skærm.

Online præsentation af TimeLog