Foråret er over os og som et friskt pust har vi ansat hele fem nye medarbejdere. Specielt vores konsulent- og salgsafdelinger har fået et boost i den rigtige retning, men også de tekniske kræfter styrkes.
Monica Baunbæk er ansat som international account manager. Monica har en baggrund indenfor marketing og har senest arbejdet for Microsoft med udgående salg og marketingsopgaver. Monica er ansat i TimeLogs internationale salgsafdeling og kommer til at arbejde med salg mod de engelsk- og spansktalende markeder.
I den danske salgsafdeling har vi fornøjelsen af at byde Femi Islami velkommen som vores nye account manager. Femi har en uddannelse som eksportingeniør og erhvervserfaring fra opstart af hele tre virksomheder. Femi kommer til at arbejde med dansk salg og online markedsføring.
I vores Professional Service-afdeling har vi glæden af at byde velkommen til hele to medarbejdere.
Simon Ravn Joensen er ny implementeringskonsulent og kommer fra en stilling hos ERP-softwarehuset Maconomy A/S. Simon startede allerede 1. marts og er således godt i gang med at hjælpe vores kunder med opsætningen af TimeLog Project.
Thomas Ljungqvist er ansat som it-supporter og hjælper TimeLogs kunder og brugere med anvendelsen af vores produkter. Thomas har tidligere arbejdet som supporter og driftsassistent for XPonCard Service Systems i Rødovre.
Endelig har vores R&D-afdeling fået tilført kræfter i form af Brian Løkke Borg, seniorudvikler. Brian kommer til at arbejde med udviklingen af kernen i TimeLog Project. Dermed får R&D styrket muligheden for at få et nyt syn på TimeLog Projects arkitektur og værdifuld inspiration til fremtidige tiltag