Beta-testere siger god for den nye version

Et uvurderligt led i softwareudviklingen er beta-testen, hvor produktet forlader laboratoriet og bliver testet og brugt i virkelige omgivelser.  Blandt beta-testerne for TimeLog Project 4.4 er Novicell – der udvikler webbasserede kommunikations­løsninger og Cetera, der er en netværkssammenslutning af virksomheder ligeledes med speciale i softwareudvikling.  Vi har haft lejlighed til at interviewe projektleder fra Novicell, Trine Hundevadt og Bo Hedegaard , adm. direktør for Cetera, om samarbejdet med TimeLog, og hvad de mener den nye version 4 .4 kan tilbyde. 

Hvad synes I om TimeLog Project 4.4 i forhold til den gamle version?

"Alt nyt kræver tilvænning, men generelt giver den nye version et godt overblik. Blandt andet virker det nye Help Desk-modul meget professionelt, og det er vi glade for hos Cetera. Overblikket i CRM-delen har også fået et væsentligt løftet i TimeLog Project 4.4.", fortæller Bo Hedegaard fra Cetera.Trine Hundevadt fra Novicell henviser til de bredere sider, der har givet mere plads til blandt kommentarfunktionerne:”For mig fungerer det godt, at der er flere felter til kommentarer. Det giver flere muligheder for at skrive informationer ned og kommunikere internt i organisationen. Og det er godt at have, da der ofte er mange kundespecikke oplysninger, der skal skrives ned”. 

Hvad synes I om funktionaliteten i version 4.4?

”Styrkelsen af brugervenligheden har jeg lagt mærke til. Specielt har jeg bidt mærke i det i forhold til ugesedlen. Her er funktionerne blevet mere synlige. Generelt er de forskellige funktioner blevet mere adskilt farvemæssigt, og det gør det mere overskueligt, at navigere rundt i systemet”, forklarer Trine Hundevadt, og fortsætter,

”I forhold til forsiden fungerer det rigtig fint, at man allerede her har adgang til bl.a. system- og, projektadministration. Og at det er blevet klappet sammen. Jeg er en meget stor tilhænger af folde ud og ind-teknikken, det skaber overblik. En anden ting jeg synes er rigtig fedt er, at der under fanen Projektadministration er blevet rykket rundt på funktionerne, så oprettelsen af nye faser nu står øverst. Før stod det i bunden, og det var irriterende at skulle scrolle ned hver gang. Det virker mere naturligt i den nye version.”  

Hvordan har samarbejdet med TimeLog fungeret  under beta-testen?

Helt overordnet har det fungeret godt. De ting der ikke har fungeret er blevet lavet. Responsen har været meget hurtig. Der er jo altid fejl, når det er en beta-release. De problemer vi havde, er enten blevet rettet eller modificeret hurtigt. Vi arbejder selv med udviklingen af systemer og kender derfor de fejl vi løb ind i fra os selv. Ofte var det noget med, at vi blev logget ud af systemet flere gange, hvilket er normalt når man laver opdateringer. For os har det været rigtig fint at teste,” fortæller Trine Hundevadt.  ”Vores samarbejde med TimeLog var rigtig fint – et forbilledligt samarbejde. Vi fandt nogle fejl – et fåtal, men udviklerne var rigtig dygtige til at få dem rettet – og hurtigt, specielt når de var kritiske”, supplerer Bo Hedegaard fra Cetera. 

8. november 2007

Af Katrine Grytter

Kategori
Produktnyheder