TimeLog  
 

Nyhedsbrev

September 2008

 

Nyhedsbrevet blev sendt til dig, fordi du har tilmeldt dig på vores website eller er kunde hos TimeLog. Afmeld nyhedsbrevet, hvis du ikke ønsker at modtage det i fremtiden.

 
     
 

I dette nyhedsbrev


Kort nyt

  • Positivt halvårsregnskab Læs mere
  • Google Chrome – velkommen til en ny browser Læs mere
  • TimeLog med i toppen af danske vækstvirksomheder Læs mere

Nyt website med forbedret service

Tiden løber, og et nyt website har set dagens lys. Ud over et løft af design og brugervenlighed, tilbyder websitet en ny sektion kaldet Service.

Her kan du hente informationer om implementering af TimeLog Project og workshops. Desuden finder du information om drift og support samt et voksende antal brugervejledninger – til gavn for både nye og eksisterende kunder.

  TimeLog website

Besøg Service-sektionen på www.timelog.dk

Sektionen Produkter er opdateret. Du finder her beskrivelser af de muligheder og fordele, som TimeLog Project og de tilhørende udvidelser tilbyder, som også illustreres med nye skærmbilleder fra produkterne.

Der findes i dag syv udvidelser, og der kommer løbende nye til. Hver udvidelse fokuserer på et procesområde, og forlænger TimeLog Project med flere inddateringsmuligheder og analyseredskaber.

Besøg Produkter-sektionen på www.timelog.dk


Nyt fakturamodul lanceres til december

Mange kunder efterspørger en dybere og samtidig mere brugervenlig understøttelse af faktureringsprocesserne i projektvirksomheder.

Billede af Rediger faktura  

Den 4. december 2008 introducerer vi TimeLog Project 5.0 med et helt nyudviklet økonomi- og faktureringsmodul.

Det er en udfordring at fakturere og styre økonomien på store fastprisprojekter. Processen er relativ kompleks og kræver ofte informationer om betalingsplaner, leveranceplaner, tidsregistrering, projektledergodkendelse og kendskab til projektets færdiggørelsesgrad.

Dertil kommer, at IT-projekter ofte er sammensat af leverancer på både fast pris og ekstra ydelser på forbrugt tid. TimeLogs udviklingsafdeling har de seneste seks måneder arbejdet på at imødekomme behovene; og resultatet er TimeLog Project 5.0.

Den kommende version introducerer en komplet nyudviklet udgave fakturamodulet samt væsentlige dele af projekt- og kundemodulet.

Mere om de centrale nyskabelser i TimeLog Project 5.0:


Case studies: Bliv klogere af andres erfaringer

Mjølner Informatics

I den nye Service-sektion på vores website ønskede vi at vise, hvordan et pilotprojekt med TimeLog Project kan hjælpe til at træffe en beslutning og lette implementeringen.

  Mjølner Informatics' logo

Derfor tog vi kontakt til Mjølner Informatics, som netop havde afsluttet et pilotprojekt, der er et særligt introduktionsforløb, hvor man kan afprøve TimeLog Project i reelle omgivelser.

Mjølner Informatics var et oplagt valg, fordi de var velforberedte omkring deres behov for tids- og projektstyring og havde en liste med specifikke krav at gå ud fra.

Case study med Mjølner Informatics: Pilotprojekt hjalp til at tage beslutning
Mere om pilotprojekt med TimeLog Project

PB Marketing

Konsulentbureauet PB Marketing er omdrejningspunkt for et nyt case study. Fokus ligger på udfordringerne ved at skabe overblik på tværs af virksomhedens projekter og værdien af den viden, som gør det muligt at reagere tidligere på projekter, der ikke er lønsomme.

  PB Marketings logo

PB Marketing anvender desuden TimeLog CRM til deres kundestyring.

Case study med PB Marketing: Vejen til et lønsomt overblik


Nye medarbejdere

Det går som vanligt stærkt i TimeLog, og vi har derfor glæden af at byde endnu flere medarbejdere velkommen:

  TimeLog hovedkvarter
  • Martin Madsen – seniorudvikler
  • Sascha Skydsgaard – account manager
  • Aïscha von Eitzen – tysk oversætter
  • Ida Gustafsson – svensk oversætter
  • Natalia Wægter – engelsk oversætter

Mere om TimeLogs nye medarbejdere


Partnerskab om SaaS-baserede integrationer

I foråret 2009 forventer TimeLog at tilbyde en ny platform, som på enkel vis gør det muligt at integrere TimeLog Project med andre systemer, så der skabes sammenhæng i virksomhedens infrastruktur.

Samarbejdsaftalen er kommet i stand med en banebrydende leverandør indenfor SaaS-baseret integration, som tilbyder integrationsløsninger af standarddata mellem forskellige systemer, uanset om systemerne er online eller lokalt installerede. Det betyder, at TimeLog Project kan integreres med SaaS-systemer som fx Salesforce.com og lokale installationer som fx MS Dynamics C5, NAV, AX og CRM.

Servicen er specielt egnet til mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker en samlet professionel forretningsplatform, hvor de ikke skal involveres i tekniske problemstillinger omkring sammenkobling af systemerne og vedligeholdelse – det klarer TimeLog. De endelige priser er endnu ikke fastlagt, men det er sikkert, at ydelsen bliver tilbudt som SaaS (Software as a Service), og der bliver tale om en prissætning per integration per måned.


Flere nyheder

 


© 2008 TimeLog. Alle rettigheder forbeholdes | +45 70 200 645 | info@timelog.dk

Tilmelding og afmelding
Nyhedsbrevet blev sendt til dig, fordi du har tilmeldt dig på vores website eller er kunde hos TimeLog. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde det her.