Vokseværket fortsætter

… og i løbet af efteråret er der således kommet endnu tre nye medarbejdere til, på vores nyistandsatte domicil på Frederiksberg. Det betyder at vi nu tæller 17 medarbejdere, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år. De tre nyansatte er Sofie Kaas, Simone Hauptmann og Astrid Synnøve Schønemann.

Sofie er ansat som vores nye sekretær og sørger for at holde styr på alle de praktiske ting, der sniger sig ind i den travle hverdag samt lettere administrative opgaver. Blandt andet kan man være heldig at få hende i røret, hvis man kontakter TimeLog. Ved siden af TimeLog er Sofie uddannet professionel danser og har stadig dansen tæt inde på livet.  

Simone er vores nye tyskoversætter og hjælper med den sproglige side af TimeLogs produkter. Samtidig er Simone ved at færdiggøre en kandidat i tysk og kunsthistorie på Københavns Universitet og har derudover en uddannelse som fremmedsprogskorrespondent i engelsk, fransk og tysk med sig.

Astrid er ansat som vores norskoversætter. Ved siden af TimeLog lægger Astrid sidste hånd på en bachelor i Informationsvidenskab og fortsætter i foråret 2007 med en kandidat i medievidenskab på Københavns Universitet. Astrids arbejde kan blandt andet studeres på vores kommende norske webside.

12. januar 2007

Af TimeLog

Kategori
TimeLogs verden