TimeLog fylder 5 år

I 2001, lige da boblen var bristet og tiltroen til internettet var på et lavpunkt, købte TimeLogs to stiftere, Søren Lund og Jakob Mikkelsen, to bærbare for sparepengene og gik i gang med at bygge en webbaseret applikation til tidsregistrering og projektstyring.

Siden er det gået hurtigt, og nu – fem år senere – er tilliden til webbaseret software bedre end nogensinde før, og TimeLog fortsætter udviklingen af produktet og udvidelsen af kundekredsen.

Der bliver en reception i anledning af jubilæet, men vi har fortsat håndværkere i huset, så det må vente, til de er færdige. Receptionen vil på den måde blive en kombineret indflytterfest og fødselsdag.

24. februar 2006

Af TimeLog

Kategori
TimeLogs verden