TimeLog Skills - nyt modul

TimeLog har udviklet modulet TimeLog Skills, der fungerer som en udvidet CV-database. Modulet henvender sig særligt til konsulentbranchen, som har et specielt behov for at vide præcis hvilke kompetencer virksomheden råder over.

Dette behov imødekommer TimeLog Skills ved at give mulighed for at oprette automatiserede CV'er for medarbejdere og eksterne konsulenter, hvorefter medarbejderne selv står for den løbende opdatering.

Det er herefter muligt at foretage søgninger på kompetencer i CV-databasen, så man hele tiden har et opdateret overblik over virksomhedens kompetencer.

Modulet indeholder desuden en række rapporter, herunder den særlige kompetence-matrix. Denne funktion er udviklet i visheden om, at en virksomheds medarbejdere ofte besidder kompetencer, som ikke udnyttes optimalt, fordi de ganske enkelt ikke er kendt.

TimeLog Skills kompetence-matrix giver med et klik et fuldstændigt billede af alle medarbejderes kompetencer. Lægges denne funktion til TimeLog Projects belastningsrapporter, har projektledere og andre beslutningstagere det ideelle ledelsesværktøj i planlægningsfaser og i udformningen af tilbud.

Det er desuden muligt at eksportere data fra TimeLog Skills til Word, Excel og til PDF-formatet, så CV'erne kan printes ud eller bearbejdes i det format, man måtte ønske.

29. september 2003

Af TimeLog

Kategori
Produktnyheder