TimeLog Project 4.5 klar til beta

I næste uge sender vi en beta-version af TimeLog Project 4.5 ud til en udvalgt skare af kunder. En beta-version indeholder alle nye funktioner og er testet for fejl internt. Formålet er at få prøvet den nye version af i virkelige omgivelser, inden den endelige version bliver udsendt til alle vores kunder.

Beta-testerne får travlt, for der er meget at se frem til i TimeLog Project 4.5. Nedenfor giver vi en introduktion til nogle af de vigtige nye funktioner. Vi har også lavet en samlet beskrivelse af nyheder og forbedringer i den version, som du allerede nu kan downloade og læse.

Download TimeLog Project 4.5 – Nyheder og forbedringer

Sæt mål for medarbejderne

Blandt de nye funktioner i TimeLog Project 4.5 er måltal. Meningen er, at medarbejderne orienterer sig mod få, men klare mål for deres indsats – også kaldet Key Performance Index (KPI). Ledelsen lægger budgetter for fx værditilvækst, gennemsnitlig timepris og eksternt arbejde for hver medarbejder. Disse kommunikeres grafisk og klart med den nye rapport for Key Performance Index og på forsiden i TimeLog Project, så medarbejderne aldrig er i tvivl om, hvor de ligger i forhold til deres mål.

Planlægning af ressourcerne

Relateret til medarbejdernes arbejdsindsats – men fra en anden vinkel – er den nye udgave af belastningsrapporten, som er lagt om til ny teknologi og derfor er hurtigere end før. Desuden har vi ændret designet og tilføjet nye funktioner, så den komplekse rapport bliver nemmere at overskue og arbejde med.

Godt nyt for økonomifunktionen

En række forbedringer er målrettet bogholderiet:

Kundespecifikke timepriser gør det nemmere at holde styre på standardpriser og priser, der er aftalt med den enkelte kunde – typisk rabatter.

Eksterne kørselssatser gør det muligt at fakturere transport videre til en anden pris end den, som medarbejderen skal godtgøres for.

Det er nu også muligt at bestemme antallet af decimaler, der skal vises for timer og beløb. Det kan gøre rapporterne i TimeLog Project lettere at læse.

Endelig kan man nu eksportere og enten downloade eller sende fakturaer som e-mail i XML-format. Importer derefter XML-fakturaerne i virksomhedens økonomisystem.

Applikationer på siden

XML-eksporten af fakturaer er muligt på grund af TimeLog API. Med TimeLog API er det muligt at udvikle nye applikationer på siden af TimeLog Project.

Et andet eksempel på det er det nye modul TimeLog Analysis, som i virkeligheden er en login-funktion til Microsoft Excel, så du kan hente data direkte fra TimeLog Project og arbejde videre med dem i Excel.

TimeLog Tracker – en Windows-applikation, der kan installeres og bruges til at registrere tid – kan nu også bruges af kunder, som har TimeLog Project installeres på deres egen server.

Til at holde styr på alle disse applikationer og sideskud til TimeLog Project har vi lavet TimeLog Apps, som findes i hovedmenuen. Alle kan se, hvilke muligheder der er, og systemadministratorer kan åbne adgang og styre rettigheder for nye applikationer.

Beta-testere kommer omkring det hele

De kunder, som deltager i beta-testen, er udvalgt, fordi de repræsenterer et udsnit af TimeLogs kundekreds. Vi ved fra vores samarbejde, at beta-testerne bruger de dele af TimeLog Project, hvor der er nye funktioner. Derfor bliver TimeLog Project 4.5 god og solid, når versionen frigives til alle kunder.

9. april 2008

Af Anders Brandstrup

Kategori
Produktnyheder