TimeLog A/S løber vand hjem til Afrika

Ligesom sidste år deltager TimeLogs medarbejdere og deres familier igen i år i Vandløbet 2008 arrangeret af Dansk Røde Kors.

Løbet finder sted søndag d. 14. september på slotspladsen i København. I skrivende stund er mere end 1100 deltagere tilmeldt en aktiv dag i løbet om nye og bedre vandprojekter i Malawi.

Vandløbet handler om vand - eller rettere, manglen på samme i Afrika. Cirka halvdelen af det enorme kontinent har ikke adgang til rent vand, og derfor dør 5.000 afrikanske børn hver eneste dag af sygdomme som almindelig diarre, tyfus og kolera. Sygdomme, der skyldes dårligt drikkevand og som kan forhindres ved at bygge brønde og latriner og oprette basale sundhedsklinikker.

De første tre år går alle indtægter fra Vandløbet ubeskåret til at forbedre forholdene i Malawi, et af de hårdest ramte områder i Afrika. Vi glæder os til en aktiv dag i selskab med familie, venner, kollegaer og en slotsplads med mange glade mennesker.

Læs mere om løbet her Vandløbet 2008