Mjølner Informatics A/S har underskrevet aftale med TimeLog A/S omkring implementering af TimeLog Project. Aftalen omfatter bl.a. udvidelsen TimeLog Enterprise.
TimeLog Project er valgt på baggrund af sin dynamiske tilgang til tidsregistrering samt den unikke måde TimeLog Project håndterer projektforløbet - lige fra tidsregistrering til fakturering af det enkelte projekt.
TimeLog Project forventes at være fuldt implementeret hos Mjølner Informatics A/S ultimo maj 2008.
Mjølner Informatics A/S afspejler et typisk større IT-konsulenthus, som arbejder projektorienteret. Med denne aftale beviser TimeLog igen at vores software kan skabe værdi for projektdrevne organisationer, hvor afdelinger arbejder forskelligt med deres tidsregistrering, projektstyring og rapportering.
Se case study om Mjølner Informatics her
Mjølner Informatics er et danskejet, internationalt orienteret softwarehus. De leverer konsulenttjenester og systemudvikling på et højt kompetenceniveau. Virksomheden er privatejet og dermed uafhængig af eksterne kommercielle interesser.