Større kunder vælger TimeLog

TimeLogs gennemprøvede produkt, en effektiv salgsstrategi og en succesfuld udvidelse af organisationen skal være med til at sikre TimeLogs vækst i 2007. I årets første 4 måneder har vi haft en tilfredsstillende tilgang af særligt de mellemstore kunder, mens vi har kunnet mærket en mere dæmpet tilgang på de mindre kunder.

Med nu 18 ansatte fokuseret på at udvikle og markedsføre systemer til tidsregistrering, projektstyring og fakturering i konsulentvirksomheder og interne IT-afdelinger befinder TimeLog sig i dag i top 3 på det danske marked indenfor sin produktniche. Det har vi kunnet mærke på profilen af de kunder, som vi sælger til.

Et udpluk af TimeLogs nye kunder i 2007 er:

- Traen – koncernløsning (Ementor Danmark, EDMWare, Addition, Intelligo AB)
- Novozymes
- 3F
- AM Production
- Faaborg Midtfyn Kommune 
- Pharmakon
- Kring E-business 
- Responsfabrikken
- Aware
- Toolchips
- Webtuning GmbH (DE)
- Van Berkel Communicate (NL)
- Argo Internet (NO)
- Gearshift Group (SU)

Med frigivelsen af nye websites på tysk og norsk og ansættelse af tyske og norske sælgere er det ledelsens forventning, at TimeLog fortsætter væksten i såvel 2007 som 2008. Det budgetteres i 2007 med en omsætning på et mindre to-cifret millionbeløb – en betydelig andel heraf skal skabes på eksportmarkederne.

19. april 2007

Af Søren Lund

Kategori
Kunder og cases