Positivt halvårsregnskab

TimeLogs halvårsregnskab viste en omsætning (EBITDA) i 2008 på DKK 6,25 mio. Vi oplever særligt en vækst i salget af større løsninger i Danmark, men også fra resten af EU.

Det er en kundegruppe, der i stigende grad henvender sig til os og efterspørger forretningsløsninger, der er simple for brugerne, men som løser komplekse behov i forretningen.

Nye større kunder i 2008 er blandt andet Dansk Erhverv, Mjølner Informatics A/S, Kuben A/S, CadQ (SE) og IC Consulting (DE).

Fremadrettet forventer vi, at væksten på dette område fortsætter og en tilsvarende vækst i salget af små og mellemstore løsninger mod internationale kunder i EU.

Vi har i TimeLog haft held til at finde de rigtige medarbejdere, selvom arbejdsløsheden i Danmark har været rekordlav. Dermed har vi fundamentet i orden til at imødekomme den forventede vækst og det nye markeds efterspørgsel.

17. september 2008

Af Katrine Grytter

Kategori
TimeLogs verden