Omsætningen på SaaS markedet vokser med 22% i 2009

Væksten i markedet for forretningssoftware solgt efter en Software as a Service model vokser støt i de kommende år, forudser Gartner i en nyligt offentliggjort rapport. Ud over en generel vækst i SaaS markedet har det nuværende økonomiske klima gjort virksomhederne mere følsomme over for omkostninger og her fremstår SaaS som et attraktivt alternativ til de "tunge" traditionlle former for forretningssoftware.

Muligheden for at leje sin software er specielt interessant, fordi den reducerer den initielle investering betydeligt, og gør det muligt at høste gevinsterne af nyindkøbt software hurtigere end ved traditionelle løsninger. Software as a Service modellen er modnet og er nu blevet et seriøst alternativ til den traditionelle installerede software. Gartner forudser en væsentlig vækst i SaaS markedet helt frem til 2013.

Læs mere på Gartners hjemmeside.

29. juni 2009

Af Sascha Skydsgaard

Kategori
Teknologi og trends