I foråret 2009 forventer TimeLog at tilbyde en ny platform, som på enkel vis gør det muligt at integrere TimeLog Project med andre systemer, så der skabes sammenhæng i virksomhedens infrastruktur.
Samarbejdsaftalen er kommet i stand med en banebrydende leverandør indenfor SaaS-baseret integration, som tilbyder integrationsløsninger af standarddata mellem forskellige systemer, uanset om systemerne er online eller lokalt installerede. Det betyder, at TimeLog Project kan integreres med SaaS-systemer som fx Salesforce.com og lokale installationer som fx MS Dynamics C5, NAV, AX og CRM.
Servicen er specielt egnet til mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker en samlet professionel forretningsplatform, hvor de ikke skal involveres i tekniske problemstillinger omkring sammenkobling af systemerne og vedligeholdelse – det klarer TimeLog. De endelige priser er endnu ikke fastlagt, men det er sikkert, at ydelsen bliver tilbudt som SaaS (Software as a Service), og der bliver tale om en prissætning per integration per måned.