Ny og forbedret online hjælp

TimeLog har netop lanceret en ny og forbedret online hjælp til TimeLog Project, så det stigende antal brugere af TimeLog Project let og ubesværet kan finde hjælp eller en forklaring, hvis de skulle få brug for det.

TimeLog tager selvfølgelig fortsat mod supportopkald på telefon 70 200 645, men der kan være flere fordele ved at bruge online hjælpen.

Dels har online hjælpen altid åbent, og dels kan det være hurtigere at få svar på et spørgsmål ved at slå op i online hjælpen først.

Derfor er der også gjort meget for at give flere indgange til hjælpeteksten, så man kan vælge efter situation eller temperament. Som noget nyt er der blevet udvidet med andre indgange til hjælpeteksten i form af søgefunktion, ordliste og indeks.

Dette er blevet muligt, da TimeLog har valgt et nyt system til håndtering af hjælpefunktionen, RoboHelp fra Macromedia. Systemet rummer også flere andre fordele.

Den nye online hjælp er bedre organiseret, rummer flere beskrivelser og flere punktopstillede vejledninger. På grund af det nye system, som TimeLog bruger til online hjælpen, er det lettere at vedligeholde, opdatere og udbygge online hjælpen løbende.

Foreløbig er den nye online hjælp blevet frigivet på dansk. I den nærmeste fremtid vil den blive oversat først til svensk, derefter engelsk og siden til spansk, så alle brugere af TimeLog Project kan få glæde af den forbedrede hjælpefunktion.

10. marts 2005

Af TimeLog

Kategori
Servicemeddelelser