For at bryde op med Microsofts monopol-lignende markedsandel, har EU-Kommissionen og Microsoft indgået en aftale om, at alle Microsofts brugere skal have muligheden for selv at vælge deres standard browser. Det betyder, at 75% af Danmarks computerbrugere vil få muligheden for frit at vælge mellem alle webbrowsere såsom Firefox, Safari, Chrome, Internet Explorer og Opera.
Hvis du som TimeLog Project-bruger bliver stillet over for dette spørgsmål så vær opmærksom på, hvilken browser du vælger at køre TimeLog Project med.
Her er vore anbefalinger til valg af webbrowser for at få den bedste oplevelse med TimeLog Project:
TimeLog Project er udviklet og testet til Firefox og Internet Explorer. TimeLog Project kan derfor uden problemer afvikles på Internet Explorer 6.0 eller nyere – samt Firefox 1.0 eller nyere.
Vi anbefaler dog minimum Internet Explorer 7.0 og Firefox 3.0 eller nyere.
For at få glæde af alle funktioner skal du derudover tillade din browser at bruge JavaScript og cookies.