Husk at per 1. juli 2009 er det ikke længere muligt at få støtte fra staten til at benytte Læs Ind-bureauer til e-fakturering.
Siden 1. februar 2005 har det været et lovkrav, at regninger til det offentlige sendes elektronisk. Virksomheder kan dog fortsat anvende deres sædvanlige Læs Ind-bureau, men skal nu selv betale for, at Læs Ind-bureauerne omdanner papirfakturaer til en elektronisk faktura.
I TimeLog Project er det stadig muligt at udforme fakturaer, der overholder kravene inden for offentlig fakturering. Disse fakturaer kan fortsat videresendes til Læs Ind-bureauer for elektronisk behandling.