I december 2007 valgte vi at aflyse den årlige udsendelse af julekort og i stedet sende et elektronisk julekort. Dermed sparede vi portoen, som vi donerede til UNICEFs program Verdensgaver.
I den forbindelse kan vi nu oplyse at gaven School-in-a-box er sendt til Pakistan, hvor den sørger for at op til 80 børn kan komme i skole. Den store kasse indeholder skoleudstyr som bøger, blyanter, viskelædere, sakse, tavler, kridt og en masse andre nyttige skoleting.
Halima kom i skole igen
Halima på syv år er et af de mange pakistanske børn, som har fået glæde af UNICEFs school-in-a-box. I juli sidste år mistede hun både sit hjem og sin skole, da en voldsom oversvømmelse ramte hendes by Dat i det sydvestlige Pakistan. Nu går Halima i en af de to midlertidige skoler i byen, som hver har fået school-in-a-box - hvoraf den ene altså er doneret af TimeLog A/S.
Foruden et School-in-a-box, donerede vi et jordmodersæt og en brønd.