De mulighederder for få år siden kun var mulige i sci-fi-film, er i dag i stigende grad en del af virkeligheden, der omgiver os. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og individualiseringen af brugerne er de seneste år accelereret med lynets hast. Vi befinder os nu i en revolutionerende tidsalder, der pr. antal opfindelser kan sammenlignes med langbrugsrevolutionen for ca. 10.000 år siden.
Spørgsmålet er hvordan det 21. århundredes digitale opfindelser tager form? Vi har i den forbindelse valgt at se nærmere på de hotte og kommende trends indenfor den teknologiske udvikling, og hvilken betydning de kan have for den fremtidige udvikling af TimeLogs produkter og brugeroplevelsen.
Fra fysiske begrænsninger til webbaseret åbenhed
Tilbage i 1997 da TimeLog Project første gang så dagens lys, var produktet bygget som om en Access-database, hvilket betød at den kørte på den enkelte maskine og ikke på en server. Dermed er der langt fra det webbaserede produkt vi i dag udvikler, og som allerede her skriver sig ind i en af tidens trends – webapplikationer.
Ifølge det internationale videncenter for ny teknologi, Innovation Labs HOTLIST 2007, der samler 10 tendenser indenfor forskning, produktudvikling og servicedesign på det informationsteknologiske felt, er det ikke computeren, men web’et, der er it-universets nye centrum. Det betyder et skift fra desktop baserede til webbaserede applikationer. Her er det specielt det åbne og sociale der spiller en stadig større rolle. For TimeLog, har den tidlige omlægning fra Accsess- til webapplikation betalt sig, og fremtiden må vise om vi formår at integrere de mere brugerdrevne og åbne muligheder lige så hurtigt.
Fokuseringen på vidensdeling og den personlige sammensætning kan ligeledes spottes inden for erhvervs- og forretningslivets accept af Software-as-a-service-konceptet (SaaS). Her taler vi om en ny måde at bygge strukturer op på. En tankegang der kombinerer samspil mellem systemer og teknologier og gør det muligt for brugerne at sammensætte individuelle pakker, der passer til netop dem. Dermed er der igen fokus på de brugerdrevne og åbne træk, frem for lukket produktudvikling og licensbaserede forretningsmodeller
WEB 2.0-kultur og teknologier
Ser vi på hvilke 10 teknologier, der vil få størst betydning for erhvervslivet og samfundet resten af dette årti, er fokus skiftet fra en-vejs kommunikation til det brugerdrevne Internet. Her er det hele Web 2.0, der sammen med teknologier som AJAX m.fl. der er med til at udbygge interaktionsmulighederne og muliggør bl.a. øjeblikkelig opdatering af brugerbidrag, som eksempelvis YouTube og Flickr, der bygger på web 2.0.
Teknologierne gør det muligt at nedsætte omkostninger ved bl.a. outscorcing, innovation og effektivisering af samarbejdsprocesser, skiver Computerworld 29. Januar 2008. Præcis web 2.0-teknologien, AJAX, anvendes til at skabe dynamik i TimeLog Project, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Super-søgefuktionen og modulet TimeLog Help Desk.
TimeLog Project i kontaktlinsen!?
Ser vi på fremtidens bud, har amerikanske forskere ved University of Washington, netop formået at indkapsle elektroniske kredsløb i kontaktlinser. Det betyder, at vi inden for en overskuelig årrække vil have mulighed for at projektere systemer som TimeLog Project direkte op på nethinden. Dermed er vejen lagt for at udvikle nye koncepter til fremtidens sci-fi-genre. Et blink med øjet og tiden registreres, to blik og fakturaen udskrives. Mulighederne er mange, om end i den mere ekstreme ende af spektret for endnu en ny trend – tangible computing.
Tangible computing handler om håndgribelig og allestedsnærværende it. Vi ønsker i stigende grad at adskille vore online access til internettet, fra computerens firkantede rammer og over i mere mobile og trådløse løsninger. Om det bliver kontaktlinsen der skal agere mobil enhed må vi vente og se. Hos TimeLog ser vi masser af potentiale i de nye tendenser og følger spændt udviklingen, således har vi lige lanceret TimeLog Mobile, som befinder sig i den ”nutidige” ende af tangible computing-spektret
Kilder: