Fortsæt, hvor du slap

Flere og flere får øjnene op for fordelene ved web-applikationer. En af de helt store fordele er, at du kan arbejde fra en hvilken som helst computer, der har adgang til internettet uden at være afhængig af, at softwaren er installeret i forvejen. Her er et tip til, hvordan du kan skifte fra en computer til en anden og fortsætte lige der, hvor du slap.

Plug-in'et fra Firefox, Xmarks, kan hjælpe dig med dette. Med disse plug-in kan du gemme dine Bookmarks, historie, cookies og gemte passwords fra din Firefox-browser.

Sagt på en anden måde, kan du åbne en masse faneblade, logge ind på forskellige web-applikationer og lave bogmærker til alt muligt på arbejde. Når du kommer hjem, kan du åbne Firefox, og plug-in'et vil sørge for at åbne de samme faneblade, synkronisere dine bogmærker og logge ind på de web-applikationer, du var i gang med at arbejde med.

Du kan selvfølgelig selv vælge, hvad der skal synkroniseres, og der er også en række sikkerhedsindstillinger, som man bør holde et vågent øje med.

Hvis man er forelsket i web-applikationer og vil gøre det til en livsstil, så er der en række ideer og tips til den nye livsstil i artiklen Living online, with web apps på webloggen Fortuito.us.

2. juni 2009

Af Anders Brandstrup

Kategori
Tips og tricks