Finansministeriet har et website for medarbejdere i staten, som informerer og vejleder om regelsæt og opgaver med bevilling, regnskab og økonomistyring.
Bag det noget tørre formål gemmer sig en række værdifulde artikler om best practice på forskellige områder, blandt andet om tidsregistrering, som ikke kun er for statslige institutioner, men med fordel også kan læses af andre. I artiklen står der bl.a.:
»Det, at institution er i stand til at registrere medarbejdernes tidsforbrug på relevante aktiviteter eller projekter, giver mulighed for bedre at kunne planlægge ressourceindsatsen, at synliggøre ressourceindsatsen i forhold til målopfyldelse samt at sætte en pris på de enkelte aktiviteter eller projekter.«
Med andre ord: Med tidsregistrering bliver organisationen i stand til at se, hvad tiden faktisk bliver brugt til, og det kan bruges til bedre planlægning af, hvordan tiden skal bruges fremover. Og man kan sætte en pris på tidsforbruget. Tidsregistrering er derfor et godt udgangspunkt for at anvende ressourcerne rigtigt og forbedre effektiviteten.
Hvis implementeringen af et system til tidsregistrering skal have succes, skal medarbejdere tage det til sig:
»Brugerne af tidsregistreringssystemet skal have en følelse af, at det er forbundet med øget værdi at anvende det.«
Vi kunne tilføje, at det er vigtigt, at tidsregistrering ikke opleves som noget besværligt, og at medarbejderen føler, at virkeligheden afspejles bedst muligt.