Brugervenlighed i højsædet i TimeLog Project 4.4

Hovedformålet med TimeLog Project 4.4 er at forbedre vores kunders forretning og gøre det nemmere at anvende TimeLog Project.

Ifølge TimeLogs grafiker og informationsdesigner Anders Brandstrup handler styrkelsen af brugervenligheden i TimeLog Project 4.4 om to ting: Layoutet – at produktets visuelle udtryk ser pænt ud – det overordnede design – hvor der fokuseres på brugssituationen gennem en problem- og løsningsorienteret udvikling af siden.  

Et eksempel i TimeLog Project 4.4 er den nye ledelsesrapport. Status for ugerapporter Skærmbillede af ugerapporter(se billede til højre). Rapportens udtryk er grafisk formidlet i farvekoder i stedet for at fremme den visuelle oplevelse af produktet. Med et nyt designelement kan man klikke for at se timeantal. Registrering og faktureringsværdi for medarbejderne for den pågældende uge.  

-Succeskriteriet for godt design er, at det træder i baggrunden, og bare er der. Det har været vores mål med optimeringen af brugeroplevelsen i TimeLog Project 4.4. Hvis man som bruger ikke lægger mærke til designet, er det en succes, forklarer Anders Brandstrup.

-For os (udviklingsteamet red.) har det været fedt at sidde og udvikle på produktet og opdage, at vi meget hurtigt vænnede os til det nye. Det var først sidst i forløbet, da vi gik tilbage til den tidligere version, at vi så hvor stor forskellen faktisk var. For os føltes det nye design helt naturligt, og det er vigtigt, fortsætter Anders Brandstrup.  

Et andet eksempel er omstruktureringen af hovedmenuen, hvor de forskellige menuer nu er grupperet, så tingene hænger mere logisk sammen end tidligere.  ”Konsistens er nøgleordet for god softwareudvikling. Produktet skal gøre som man umiddelbart forventer, ellers forringes brugeroplevelsen af produktet”, slutter Anders Brandstrup.

8. november 2007

Af Katrine Grytter

Kategori
Produktnyheder