Igen i år har TimeLog valgt at skære udgifterne til porto og trykning af julekort væk for i stedet at støtte UNICEF’s Verdensgaver.
I år har vi valgt at donere tre børne-pc’ere, som kan hjælpe børn i den tredje verden med at få en uddannelse.
Den kommende version af TimeLog Project blev præsenteret foran ca. 80 fremmødte kommende og nuværende kunder i sidste uge, torsdag den 4. december 2008.
Vi er meget overvældede over fremmødet, og den respons vi modtog til release seminaret, og ikke mindst den efterfølgende interesse. Det er vores indtryk, at vi har ramt rigtigt i vores prioritering, og at TimeLog Project 5.0 vil dække nogle vigtige behov hos vores kunder.
TimeLog har for nylig foretaget en kundetilfredshedsundersøgelse. Nu er svarene blevet gennemgået, og her er et resumé af resultaterne.
Undersøgelsen blev sendt ud til 448 personer, hvoraf 141 svarede. Det giver en svarprocent på 32, hvilket i sig selv er et flot resultat.
De seneste mange måneder har vi arbejdet hårdt på den kommende version af TimeLog Project, og vi er begejstrede for at kunne præsentere nyhederne på et release seminar torsdag den 4. december 2008 på Hotel Phoenix i København.
Den heldige vinder af en iPod Shuffle i forbindelse med TimeLogs kundetilfredshedsundersøgelse blev Martin Yde fra Administrationshuset Rådgivende Ingeniører.
TimeLog søger en studentermedarbejder til vores Localization Team, der kan hjælpe os med oversætte websites, brochurer og produkter til svensk samt skrive nye tekster og korrekturlæse.
Vi håber at finde en ny medarbejder med flere talenter, som ved siden af arbejdet med oversættelser kan varetage opgaver enten indenfor salg/marketing eller web/kommunikation.
Onsdag d. 15. oktober har TimeLog startet en stor kundetilfredshedsundersøgelse.
En ny gruppe brugervejledninger er nu aktiv.
Gruppen Generel brug af TimeLog Project indeholder vejledning i hvordan man: Logger ind, Hovedmenu, Brugergrænseflade, Genveje, Personlig profil, Søg (F2) og Datoer og tid i TimeLog Project.
Vi har nu 63 danske brugervejledninger i PDF, som dækker de centrale processer i systemet. Find den proces du ønsker belyst, og hent en PDF vejledning, som trin for trin guider dig til at udføre processen. Ved at vælge PDF som format i hjælpen kan man enkelt udprinte og udlevere relevante guides til nye medarbejdere
TimeLog har i dag uploadet 18 nye brugervejledninger til TimeLog Project.
Der er tilføjet to helt nye kategorier: C – Medarbejderrapporter og K – Systemadministration.
For 13. gang kårer ComputerWorld de 100 dygtigste IT-virksomheder i Danmark. Kåringen sker på baggrund af et ligeligt vejet gennemsnit af vækst i nettoomsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitet, og de bedste virksomheder bliver afsløret på en konference den 24. september 2008.
Flere af TimeLogs kunder - heriblandt Ementor Danmark, Traen Informationssystemer, Twins Consulting og Mjølner Informatics – er godt placeret på listen, og vi har derfor valgt at indrykke en annonce i Top 100-tillægget, der udkommer sammen med ComputerWorld fredag den 26. september 2008.
I foråret 2009 forventer TimeLog at tilbyde en ny platform, som på enkel vis gør det muligt at integrere TimeLog Project med andre systemer, så der skabes sammenhæng i virksomhedens infrastruktur.
Det går som vanligt stærkt i TimeLog, og vi har derfor glæden af at byde endnu flere medarbejdere velkommen:
I den nye Service-sektion på vores website ønskede vi at vise, hvordan et pilotprojekt med TimeLog Project kan hjælpe til at træffe en beslutning og lette implementeringen.
Derfor tog vi kontakt til Mjølner Informatics, som netop havde afsluttet et pilotprojekt, der er et særligt introduktionsforløb, hvor man kan afprøve TimeLog Project i reelle omgivelser.
Mjølner Informatics var et oplagt valg, fordi de var velforberedte omkring deres behov for tids- og projektstyring og havde en liste med specifikke krav at gå ud fra.
Case study med Mjølner Informatics: Pilotprojekt hjalp til at tage beslutning
Mere om pilotprojekter med TimeLog Project
Konsulentbureauet PB Marketing er omdrejningspunkt for et nyt case study. Fokus ligger på udfordringerne ved at skabe overblik på tværs af virksomhedens projekter og værdien af den viden, som gør det muligt at reagere tidligere på projekter, der ikke er lønsomme.
Mange kunder efterspørger en dybere og samtidig mere brugervenlig understøttelse af faktureringsprocesserne i projektvirksomheder. Den 4. december 2008 introducerer vi TimeLog Project 5.0 med et helt nyudviklet økonomi- og faktureringsmodul.
Det er en udfordring at fakturere og styre økonomien på store fastprisprojekter. Processen er relativ kompleks og kræver ofte informationer om betalingsplaner, leveranceplaner, tidsregistrering, projektledergodkendelse og kendskab til projektets færdiggørelsesgrad.
Dertil kommer, at IT-projekter ofte er sammensat af leverancer på både fast pris og ekstra ydelser på forbrugt tid. TimeLogs udviklingsafdeling har de seneste seks måneder arbejdet på at imødekomme behovene; og resultatet er TimeLog Project 5.0.
Den kommende version introducerer en komplet nyudviklet udgave fakturamodulet samt væsentlige dele af projekt- og kundemodulet.
Tiden løber, og et nyt website har set dagens lys. Ud over et løft af design og brugervenlighed, tilbyder websitet en ny sektion kaldet Service.
TimeLogs halvårsregnskab viste en omsætning (EBITDA) i 2008 på DKK 6,25 mio. Vi oplever særligt en vækst i salget af større løsninger i Danmark, men også fra resten af EU.
Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) har indgået aftale med TimeLog A/S omkring levering af et SaaS-produkt bestående af tidsregistrering og projektstyringsværktøjet TimeLog Project.
Så har Google lanceret deres egen web-browser. TimeLog Project er blevet testet i Google Chrome – og TimeLog Project 4.5 kører uden problemer i Google Chrome.
Google Chrome er en enkel, elegant og uhyre hurtig browser. Det er Googles ambition at lave en browser, der er bedre til at håndtere web applikationer end de "gamle" browsere. Dette er selvfølgelig noget, vi har fuld forståelse for her hos TimeLog.
Google Chrome er stadig kun releaset som en Beta og kan indtil videre kun køre på en PC med Windows XP eller Vista. Men, det er nok kun et spørgsmål om tid før Google Chrome også findes i en version til Mac og Linux.
De nysgerrige kan hente Google Chrome på:
For andet år i træk er TimeLog A/S blevet kåret som gazelle af Børsen.
Baggrunden for anerkendelsen er regnskabsåret 2007, hvor TimeLog A/S igen formåede at vækste kraftigt. Med en omsætning, der i perioden 2004-2007 steg med 390%, er grundlaget for en placering i den øverste fjerdedel af de mere end 2.000 gazeller inden for rækkevidde.
“At blive kåret som gazelle igen i år er en anerkendelse af og et signal om, at den strategi, vi følger, og de produkter, vi har, er de rigtige – hvilket vores nuværende og kommende kunder kan bruge til at skabe sig et billede, hvem TimeLog er,” siger Søren Lund, adm. direktør i TimeLog A/S
Ligesom sidste år deltager TimeLogs medarbejdere og deres familier igen i år i Vandløbet 2008 arrangeret af Dansk Røde Kors.
Løbet finder sted søndag d. 14. september på slotspladsen i København. I skrivende stund er mere end 1100 deltagere tilmeldt en aktiv dag i løbet om nye og bedre vandprojekter i Malawi.
Zoomio A/S har indgået kontrakt med TimeLog A/S omkring implementeringen af TimeLog Project. Derudover tester de også de forskellige moduler, såsom TimeLog Help Desk, TimeLog CRM og TimeLog Extranet.
For lidt over en uge siden releasede Mozilla en ny version af deres browser, Firefox 3.0. Den store nyhed i Firefox 3.0 er en stærkt forbedret performance, så sider vises meget hurtigere.
Vi har testet TimeLog Project i den seneste uges tid i Firefox 3.0, og det kører uden problemer i den nye browser. Faktisk er TimeLog Project langt hurtigere i Firefox 3.0 end Internet Explorer 7.0 eller Firefox 2.0. Især ”tegnes” store sider med mange data langt hurtigere.
Det går strygende for TimeLog, og vi udvider derfor endnu en gang medarbejderstaben.
Vi søger tre nye studentermedhjælpere og en fuldtidsansat Key Account Manager til vores svenske og internationale salg.
NSS Financial A/S har valgt TimeLog Project til at styre deres tid og projekter. Aftalen omfatter bl.a. tilkøbsmodulet TimeLog Enterprise.
En af nyhederne i TimeLog Project 4.5 er det nye Key Performance Index (KPI). Er du interesseret i den nye rapport med budgetlægning, afholder vi endnu et gratis og uforpligtende webinar.
I forlængelse af februars lancering af TimeLog Extranet afholder vi et gratis og uforpligtende webinar om formålet med og funktionaliteten i TimeLog Extranet. Alle kunder, brugere eller andre interesserede er velkomne til at deltage.
Professional Services lancerer en ny service – der for erfarne brugere kan resultere i yderligere værdiskabelse.
Tilbuddet er en workshop af tre timers varighed, hvor en af vores erfarne projektkonsulenter i samarbejde med jer grundigt gennemgår jeres brug af TimeLog Project. Resultatet er en række optimerende løsninger, der i længden forøger værdien af jeres TimeLog-løsning.
Version 4.5 af TimeLog Project er på trapperne og her er en teaser, der kort beskriver indholdet.
For ledelsen giver TimeLog Project 4.5 helt nye redskaber til at arbejde med incitamentsstrukturer blandt medarbejderne. Versionen introducerer en ny mulighed for at lægge budgetter for den enkelte medarbejder. Herved opstilles en række nøgletal for den enkelte, fx ønsket ekstern registreringsprocent, værditilvækst og gennemsnitlig timepris. Disse nøgletal – eller KPI – vises i en personlig rapport til den enkelte medarbejder, som derved nemt kan se, om hun når sine mål. c
I december 2007 valgte vi at aflyse den årlige udsendelse af julekort og i stedet sende et elektronisk julekort. Dermed sparede vi portoen, som vi donerede til UNICEFs program Verdensgaver.
Mjølner Informatics A/S har underskrevet aftale med TimeLog A/S omkring implementering af TimeLog Project. Aftalen omfatter bl.a. udvidelsen TimeLog Enterprise.
I næste uge sender vi en beta-version af TimeLog Project 4.5 ud til en udvalgt skare af kunder. En beta-version indeholder alle nye funktioner og er testet for fejl internt. Formålet er at få prøvet den nye version af i virkelige omgivelser, inden den endelige version bliver udsendt til alle vores kunder.
Foråret er over os og som et friskt pust har vi ansat hele fem nye medarbejdere. Specielt vores konsulent- og salgsafdelinger har fået et boost i den rigtige retning, men også de tekniske kræfter styrkes.
Computerworld bragte den 31. marts 2008 en artikel med titlen "SaaS på tærsklen til et gennembrud", heri udtaler TimeLogs udviklingschef, Jakob Mikkelsen sig om mulighederne ved åbne interfaces i forbindelse med SaaS-tankegangen.
Med enkle midler kan du øge sikkerheden i en Internet-applikation. Nedenstående råd og tips gælder for TimeLog Project – men gælder også for alle andre SaaS-løsninger – og de fleste råd gælder generelt for IT-systemer.
TimeLog er blevet nævnt i en større artikel i den danske udgave af ComputerWorld ("SaaS på tærsklen til et gennembrud").
Artiklen indikerer, at et stigende antal danske virksomheder bruger Software as a Service (SaaS) modellen som en del af deres forretningsstrategi.
Nu kan man læse en ny case om biotech og pharma virksomheden Novozymes - en del af Novo Nordisk koncernen. Virksomheden har været kunde hos TimeLog siden 2007, og har allerede draget store fordele af at bruge TimeLog Project sammen med udvidelserne TimeLog Extranet og TimeLog Enterprise.
En ny artikel på Forbes.com viser, at Software-as-a-Service leverandører står stærkere i perioder med lavkonjunktur frem for mere traditionelle leverandører.
TimeLog Extranet forbedrer kommunikationen mellem kunder, leverandører og andre interne og eksterne interessenter. Ved at tilføje TimeLog Extranet til TimeLog Project, er det muligt for virksomhedens kunder, at opnå indsigt i forskellige informationer vedrørende projekter såsom faktureringer, forskellige rapporter og projektstatus.
De mulighederder for få år siden kun var mulige i sci-fi-film, er i dag i stigende grad en del af virkeligheden, der omgiver os. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og individualiseringen af brugerne er de seneste år accelereret med lynets hast. Vi befinder os nu i en revolutionerende tidsalder, der pr. antal opfindelser kan sammenlignes med langbrugsrevolutionen for ca. 10.000 år siden.
Spørgsmålet er hvordan det 21. århundredes digitale opfindelser tager form? Vi har i den forbindelse valgt at se nærmere på de hotte og kommende trends indenfor den teknologiske udvikling, og hvilken betydning de kan have for den fremtidige udvikling af TimeLogs produkter og brugeroplevelsen.
OBS! Denne meddelelse er kun for kunder der har installeret TimeLog Project på deres egen server.TimeLog kunder med en hosted løsning er ikke påvirket.
Som led i TimeLogs løbende forbedring af den service vi yder for vores kunder, arbejder vi i øjeblikket på TimeLog release 5.0, som vi forventer at lancere i løbet af sommeren 2008.
I forbindelse med denne opgradering vil TimeLog Project fremover benytte rutiner der kun understøttes af Microsoft SQL Server 2005.
Så har vi igen udvidet TimeLog A/S, med to nye medlemmer. Senest ankomne er Ellinor Forje, der skal hjælpe os med at forstærke vores svenske profil. Hun er blevet ansat som svensk oversætter på deltid, og lægger ved siden af sidste hånd på en magister i økonomi og virksomhedsadministration.
Foruden Ellinor har vi sagt farvel til vores receptionist Sofie Kaas, som er gået videre i uddannelsessystemet, og byder Lasse Bertelsen velkommen som ny receptionist. Dermed er TimeLogstaben oppe på 20 kompetente og engagerede medarbejdere.
TimeLog har indgået en koncernaftale med Kuben A/S. Aftalen omfatter køb og implementering af TimeLog Project i samtlige af Kuben A/S’ selskaber. Aftalen omfatter 300 nye brugere.